Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU) bygger bro mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Psykolog Susan Hart står bag teorien.

NAU er en udviklingspsykologisk teori, et landkort, som giver et sammenhængende billede af, hvordan vi udvikler os som mennesker: socialt, følelsesmæssigt og personlighedsmæssigt. Dermed kan vi arbejde med læring og udvikling i en pædagogisk kontekst.

NAU giver os mulighed for at se bag om og forstå børn og unges adfærd samt målrette vores indsatser, så de modsvarer deres nærmeste udviklingszone. 

I den neuroaffektive udviklingspsykologi opereres med tre mentale organiseringsniveauer:

• det autonome (kropssansninger)
• det limbiske (følelser)
• det præfrontale (tænkning)

Modellen giver et nyttigt men forenklet overblik over hjernes kompleksitet og fremhæver, at vi mennesker har behov for stimulation for at vores medfødte potentiale kan udfoldes.

På SBU’s afdelinger arbejdes der i hverdagen ud fra følgende NAU baserede tommelfingerregler i det tværfaglige behandlingsarbejde:

• Børn har brug for en karavanefører
• Hjernen formes gennem erfaringer
• Tilknytning kan ændres over tid
• Al adfærd har en funktion
• Leg og mødeøjeblikke er kilde til udvikling

Tommelfingerreglerne giver håb ind i det pædagogiske arbejde. De bygger på en grundlæggende forståelse af, at alt udvikling sker i samspil med andre, og at hjernen har et livslangt reorganiseringspotentiale.

• Hvor der er liv, er der mulighed for forandring

NAU anvendes som et landkort ved tilrettelæggelsen af en indsats, der via konkrete pædagogiske aktiviteter retter sig mod barnets nærmeste udviklingszone. For mange børn og unge i SBU er der behov for en indsats med fokus på rytme, synkronisering og affektiv afstemning.