Undervisning

På Svendborg Heldagsskole er undervisningen ude som inde bygget op med en høj grad af struktur og forudsigelighed.

Undervisningen er defineret ved specialundervisning, og der arbejdes ud fra specialpædagogiske principper. Undervisningen finder sted i små grupper. Hovedvægten er lagt på dansk, matematik, engelsk. Derudover undervises i almindelige skolefag efter retningslinjerne i folkeskoleloven.

Skolen anvender målrettet forskellige pædagogiske test i dansk og matematik. De ældste elever har mulighed for at gå op til Folkeskolens Afgangsprøve.
Jvf. Folkeskolereformen er fokuspunkterne for Svendborg Heldagsskole:

  • Varieret, praksisorienteret og oplevelsesorienteret undervisning og aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte elev.
  • Målrettede og tilrettelagte aktiviteter i elevpauserne.
  • IT inddrages i fagene.
  • Løbende elevsamtaler med hver enkelt elev ift. trivsel og faglig progression.